Alfred Russel Wallace
Alfred Russel Wallace (født 8. januar 1823, død 7. november 1913) var en britte af fattige kår født i Wales. Han arbejde i mange år i fjernøsten - Malaysia, hvor han bl.a. indsamlede dyr og sendte dem til rige mennesker i England som en måde at overleve på. Da Alfred Russel Wallace blev syg i 1858 og var "sengeliggende" i flere dage forstod han, hvordan livet udviklede sig. Alfred Russel Wallace skrev sine tanker ned og sendte brevet til Charles Darwin der på det tidspunkt var meget kendt pga. sine rejsebøger.
Da Charles Darwin læste hvad Alfred Russel Wallace havde fundet ud af, blev han rystet i sin grundvold. Her var en mand der havde opdaget det samme som Charles Darwin havde opdaget for mange år siden, men ikke turdet udgive. Charles Darwin var ved, at opgive sit livsprojekt, men blev af sine nære venner overtalt til, at skrive en tekst med sine ideer der kunne fremføres på et naturvidenskabeligt møde og derefter offentliggøres.
Det blev besluttet at læse både Charles Darwins og Alfred Russel Wallace tekster på ét og samme møde. Ingen af de to herrer var dog selv tilstede. Alfred Russel Wallace var forsat i Asien og Charles Darwin var hjemme i sog over mistet af sit ene barn. Med til historien hører, at Alfred Russel Wallace ikke kendte til dette, da postgangen var så langsom, at mødet med fremlæggelsen var afholdt inden Alfred Russel Wallace fik besked.
Alfred Russel Wallace blev aldrig en holden mand; men anerkendte, at Charles Darwin fik den største ære for opdagelsen.
Alfred R Wallaces artikel om naturlig selektion kaldte han "On the tendency of varieties to depart indefinitely from the original type" (Om variationernes tendens til at afvige uendeligt fra den oprindelige type") fra 1858. - Som den fremgår af navnet, var Alfred Wallace influeret af Platon - Platons hulelignelse.